Wila A/S udnævner ny CEO

Oprettet d.

Wila A/S udnævner ny CEO

Den 1. november 2019 overdrager Lars Lauridsen titlen som adm. direktør til Ilhami Alici, som får det ledelsesmæssige ansvar for Wila A/S’ vækstrejse.

 

Som et led i bestyrelsens og ejerkredsens ønske om at styrke ledelseslaget samt bringe nye kompetencer i spil er Ilhami Alici udnævnt til CEO for Wila A/S. Den nye adm. direktør tiltræder stillingen allerede fredag den 1. november 2019.

 

Grundlægger og indehaver Lars Lauridsen, fortsætter i en nyoprettet stilling som salgsdirektør, hvor han gennem produktudvikling og salg skal sørge for fortsat vækst af Wila A/S.

 

”Det er mig en stor glæde at vi nu har fundet Wilas nye CEO i Ilhami Alici, som kommer med de kompetencer vi har været på udkig efter for at nå vores mål om at fordoble omsætningen i løbet af de næste fem år. Det har været en lang proces både med udvidelsen af ejerkredsen med Industri Udvikling i foråret og nu med at finde den helt rette CEO. Jeg glæder mig til fremadrettet at kunne fokusere mine kræfter på det jeg virkelig brænder for. Nemlig udvikling af vores produkter og kontakten med kunderne,” siger Lars Lauridsen.

 

Ilhami Alici kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør hos Damstahl A/S og bringer dermed både ledelsesmæssige kompetencer samt indgående kendskab til stålindustrien.

 

”Jeg takker først og fremmest Lars Lauridsen og Jette Wittrup samt bestyrelsesformand Poul Erik Schou Pedersen og Industri Udvikling for at have vist mig den tillid at udnævne mig til ny CEO for Wila. Det er med stor glæde, stolthed og ydmyghed, at jeg påtager mig min nye opgave. Jeg har igennem mange år kendt Wila som en velrenommeret, kvalitetsbevidst og dynamisk virksomhed, og Wila er i mine øjne i dag blandt branchens førende leverandører af komplekse rustfri stålløsninger til fødevare-, pharma- og måleudstyrsindustrien.

Bestyrelsen har sat sig ambitiøse mål om at fordoble både omsætning og indtjening over de næste fem år. Fortsat innovation, høj kvalitet og stort kundefokus skal sikre virksomhedens fortsatte udvikling og skabe grobund for denne vækst både nationalt og internationalt. Jeg glæder mig enormt til at sætte mig grundigt ind i forretningen samt sammen med en masse dygtige, engagerede og kompetente kolleger at videreudvikle en fantastisk virksomhed,” siger Ilhami Alici.

 

Ilhami Alici, 46 år, har adskillige års erfaring med forretningsudvikling og har de seneste 12 år arbejdet for grossistvirksomheden Damstahl a/s. Heraf de sidste 3 år som viceadministrerende direktør. Derudover har Ilhami en solid uddannelsesmæssig baggrund som civilingeniør og MBA.

 

For nærmere oplysninger kontakt:

Poul Erik Schou-Pedersen, Bestyrelsesformand. Tlf.: +45 4057 7611

Lars Lauridsen, salgsdirektør og indehaver. Tlf.: +45 2345 4564

Ilhami Alici, CEO. Tlf.:  +45 5151 6785