Jeg er vokset som maskiningeniør

Oprettet d.

Jeg er vokset som maskiningeniør

”Jeg er vokset som maskiningeniør”

Sif og Evonne er to kvinder, der ved, hvad de vil. De deler en drøm om at leve af at skabe. Og så er de i praktik hos Wila som en del af deres uddannelse til ingeniør.

Af: Kristine Buske

 

Siden hun var 10 år gammel, vidste Evonne Johnson Awino, at hun ville være ingeniør. Hun har altid lært gennem fingrene. Holdt af at skabe noget fra bunden. Og som hun selv siger:

– Livet starter med ingeniørvidenskab.

I dag er Evonne 20 år og har boet i Danmark siden 2018, hvor hun læser på VIA University College i Horsens. I, Kenya hvor Evonne kommer fra, er uddannelsen meget teoretisk anlagt, så hun valgte at studere i Danmark for at få uddannelsen ind gennem fingrene.

 

Da Evonne søgte praktikplads, ledte hun efter et sted med rum og plads. En søgning på LinkedIn bragte hende til Wila og efter et opkald, blev hun inviteret til et virksomhedsbesøg og en samtale.

– Jeg kunne rigtig godt lide, at Wila har egen produktion. På den måde kan jeg se produktet af det, jeg laver. Og så virkede det bare som et rart sted med nogle søde kollegaer, siger Evonne, der snart er færdig med sit 20 ugers praktikforløb hos Wila.

 

Her idéudvikler hun på designs, tegner skitser af elementer til produkter og maskiner, og så sidder hun også med opgaver, der indebærer basale beregninger.

 

Opvokset med beregninger og 3D-tegninger
Selvom Wila allerede havde fået æren af at få Evonne på teamet i afdelingen for salg og konstruktion, blev der alligevel fundet plads til endnu en ingeniørpraktikant, da 22-årige Sif Rugård Gilby viste gåpåmod og ringede til projektleder og salgsingeniør Knud Lykkegaard. Hun havde fået en lang liste over virksomheder fra sin praktikantvejleder, og Wila tiltalte hende med det samme. Her havde hun nemlig mulighed for at lave beregninger og konstruktioner.

Med en far, der er ingeniør, lå det måske lidt i kortene, at det var den vej, Sif også skulle gå. Som barn var hun tit med far på job eller fulgte med, når han tog arbejdet med hjem og lavede komplicerede 3D konstruktioner på computerskærmen. Hun husker gåture ved Det Nationale Testcenter for store Vindmøller i Thy, hvor hun kiggede op på store vindmøller, som hendes far havde medvirket til at skabe. Mens Sif fulgte de imponerende vingefang med øjnene, forklarede faren de tanker og nøje beregninger, der lå bag.

– Jeg har altid været fascineret af beregninger og overvejede at læse matematik efter gymnasiet, men jeg vil hellere lave noget, hvor der kommer et produkt ud i den anden ende. Det bedste ved at være i praktik hos Wila er, at produktionen er lige ved siden af. Jeg kan tegne og konstruere på skærmen, finde ud af hvordan produktet skal produceres, og så kan jeg gå ud i værkstedet ved siden af og se det færdige resultat af det, jeg har været med til at skabe. Det er lidt sejt, siger Sif, der hos Wila har fået lov til at lave alt fra trykrør til elementer til større projekter.

– Det er fedt at få mulighed for at være med i så mange forskellige projekter. Ellers ville det også være kedeligt at gå på arbejde, smiler hun.

For Wila er det vigtigt at være med til at sikre, at der er kompetent arbejdskraft i fremtiden. Det gælder smede og industriteknikere – men også ingeniører. Derfor bliver det altid prioriteret at tage praktikanter ind i virksomheden.

– Praktikanterne kommer med et frisk pust og måske en anden tilgang. Wila kan også følge med i hvad der sker inden for faget gennem de unge praktikanter, som kommer med den nyste viden og teori fra skolerne, siger Steen Nordmark, der er CCO hos Wila.

 

Kvinder kan også være ingeniører

Sif og Evonne er to af få kvinder hos Wila. Det er i det hele taget generelt for ingeniørfaget, at der ikke er mange kvinder i branchen. Når Evonne fortæller venner, familie og folk, hun møder på sin vej, at hun læser til ingeniør, får hun hver gang tilbagemeldingen. ’Det er da for svært et fag for en kvinde’. Det er lige meget, om de bor i Kenya, Danmark eller andre steder i verden.

– Jeg bryder mig ikke om, når jeg bliver puttet i en boks på grund af mit køn. Jeg føler, det nedgraderer mig. Derfor synes jeg, det er dejligt, at der begynder at komme kvinder i faget i Danmark. Jo flere kvinder, vi er, jo mere kan vi også inspirere andre. Og vise, at kvinder også kan være ingeniører, siger Evonne og tilføjer:

– Og måske endda gøre det endnu bedre end mændene, griner hun.

Sif har aldrig lagt så meget i, at størstedelen af både hendes medstuderende på Aarhus Universitet og kollegaer hos Wila er mænd. Som hun selv udtrykker det, bliver man hurtigt en af gutterne. Men hun håber alligevel, at der kommer flere kvinder i faget.

– Jeg synes, det er ærgerligt, hvis nogle kvinder bliver skræmt væk fra faget, fordi de frygter, at de ikke passer ind. For det, oplever jeg slet ikke, er tilfældet. Jeg tror også, det er vigtigt, at vi bliver mere blandet med mænd og kvinder på arbejdspladserne, så vi får flere forskellige typer ind og skaber mere balance i arbejdsmiljøet, siger hun.

Og netop at alle medarbejdere skal føle, at de passer ind, har stor betydning hos Wila. Det gælder uanset alder, køn, baggrund, eller om man er praktikant eller afdelingschef.

Vi har tidligere haft kvindelige ingeniørpraktikanter, og det er gået godt. Om det er en kvinde eller en mand, er egentlig underordnet, bare praktikanten er samarbejds- og læringsvillig og byder ind med sine evner, siger Steen Nordmark.

 

Mangfoldighed giver nye vinkler

For den engelsktalende Evonne havde Wilas åbenhed og fleksibilitet stor betydning, da hun skulle finde det rette praktiksted for hende. Hun skulle ringe rundt til mange virksomheder, før hun fandt et sted, der ville have hende. Det var det samme svar, hun fik hver gang. ’Hvis du ikke kan tale dansk, kan du ikke være her.’ Wila har derimod kunder i hele verden, og mange af rapporterne bliver også skrevet på engelsk. Derfor fik hun ikke samme svar her, som fra de andre virksomheder.

 

Vores konstruktionsafdeling er vant til at kommunikere med internationale kunder på daglig basis, så sproget er ingen udfordring. Diversitet og mangfoldighed er godt, og det kan give nye vinkler på vores virksomhed og opgaver, siger Steen Nordmark.

For Evonne havde den imødekommenhed stor betydning.

– Jeg blev så glad for, at der endelig var et sted i Danmark, hvor jeg kunne passe ind både med min baggrund og mit køn. Det respekterer jeg Wila meget for. Det er en stor fordel for mig, at det ikke er en hindring, at jeg primært snakker engelsk, samtidig med, at jeg kan blive bedre til dansk. Mine kollegaer snakker jo dansk i det daglige, og på den måde kan jeg fange mange af ordene, fortæller Evonne.

Når hun om under en måned er færdig med sit praktikforløb hos Wila og skal tilbage i skole, er hun ikke i tvivl om, hvad hun har fået med videre i rygsækken.

– Jeg er blevet meget mere åben over for nye ideer og design. Jeg er vokset som maskiningeniør ved at være her og føler mig godt klædt på til at lave min bachelor og færdiggøre min uddannelse.