Ordrebehandler med ambitioner og fremtidsdrømme

Vi søger en struktureret ordrebehandler, som formår at oprette og håndtere ordrer, så kunderne oplever en god kundeservice og får de helt rigtige leverancer til tiden.

Du tilbydes mulighed for at blive del af en spændende virksomhed, som producerer rustfri produkter til især fødevareindustrien, hvor Wila A/S leverer alt lige fra mindre komponenter til komplette højteknologiske industrianlæg til produktion af fx ost, mælk, slik, juice og øl. Virksomheden producerer en lang række produkter, som man selv har udviklet. Sideløbende udvikles mange nye maskiner og anlæg ud fra kunders behov og informationer.

Du vil med reference til fabrikschefen understøtte salgsteamet samt lægge grundlaget for produktionsplanlæggerens arbejde – og sammen skabe et flow i eksekvering af indkommende ordrer, der kan understøtte virksomhedens videre vækstrejse. Wila A/S har både via opkøb og naturlig vækst haft imponerende vækstrater igennem de seneste år. Væksten har været upåvirket af Corona situationen i 2020, og den forventes at fortsætte i samme tempo i de kommende år.

Dit overordnede ansvar vil være at modtage tegninger fra kunden, forberede produktionspapirer og sikre eksekvering af indkommende ordrer. Du vil i den nyoprettede stilling komme ombord i virksomheden på et spændende tidspunkt, hvor flere nye medarbejdere skal være med til at sikre, at Wila A/S vækster uden at der gås på kompromis med kvalitet og kundeservice. Du får totalt 80 dygtige kolleger, hvoraf de 55 arbejder i produktionen.

Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Oprettelse af nye ordrer (i Navision)
  • Opfølgning og efterkalkulation på ordrer
  • Udarbejde ordrebekræftelser
  • Udarbejdelse af styklister
  • Modtage tegninger fra kunden og udarbejde operationsbeskrivelser
  • Samarbejde om indkøb af produkter til produktionen
  • Planlægning af ruter – fra pluk til bearbejdninger
  • Samarbejde med produktionsplanlæggeren om igangsætning af produktion af en ordre
  • Supportere salgsteamet
  • Håndtering af fælles mail
  • Fakturering og opfølgning på ordrer

Relevant erfaring fra produktionsvirksomhed

Vi forventer, at du kommer med erfaring fra ordrebehandling eller produktionsplanlægning inden for produktion af maskiner. Gerne inden for fx fødevarer, levnedsmidler eller lignende. Måske du har arbejdet i en rolle i produktionen og har vist, at du har evnerne til at varetage den administrative del.

Afhængig af din erfaring kan du komme med en uddannelse som fx produktions teknolog eller en praktisk baggrund som fx maskinarbejder eller smed.

Desuden er der følgende faglige ønsker til profilen:

  • Kendskab til brug af ERP-systemer
  • Gerne kendskab til maskinbearbejdningsdele/erfaring med maskinproduktion
  • Behersker flydende dansk og engelsk i skrift og tale

Som person er du struktureret og omhyggelig i dit arbejde. Da du får en bred kontaktflade både i og udenfor organisationen, prioriteres at du kan kommunikere med- og skabe relationer til kunder og på tværs af organisationen. Du ønsker at tage et selvstændigt ansvar, drive processer og bidrage til at skabe yderligere struktur i en voksende organisation.

Hvad Wila tilbyder dig

Vi tilbyder en vigtig funktion i Wila’s ambitiøse vækstrejse i moderne faciliteter i Silkeborg. Virksomheden betragter medarbejderne som det største aktiv. Derfor tilbydes gode ordnede personaleforhold og sociale arrangementer.

Du bliver en del af en stabil arbejdsplads i vækst med kolleger med forskellige baggrunde, interesser og nationaliteter. Der er fokus på både miljø, og at man viser hensyn og respekt for hinanden.

Interesseret?

Hartmanns er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent i Hartmanns, Erik Bernskov, mobil 41 21 13 29 eller erik.bernskov@hartmanns.dk

Vi indkalder løbende, relevante kandidater til samtaler – også inden ansøgningsfristens udløb.

Søg jobbet via søg stillingen knappen her.

“At Wila A/S, we have a dedicated and skilled staff who perform all tasks with common sense, great professionalism, pride and expertise.”